Ambulatoriet

Status 2005:

Ambulatoriet er etableret 1989, som Københavns Kommunes tilbud til HIV-positive stofbrugere. Institutionen havde som den første institution ansat sygeplejersker og fuldtidsansatte læger til varetagelse af den sundhedsfaglige indsats.

Igennem årene er der oparbejdet ekspertise i, at samarbejde med og fremstå som en troværdig gensidig samarbejdspartner til hospitalerne i Hovedstadens Sygehusvæsen og i behandlingen af brugere med svære helbredsproblemer. Problemfeltet omfatter i dag alle typer af svære helbredsproblemer blandt gruppen af stofbrugere i Københavns Kommune.

Indsatsen er en tværfaglig behandlingsindsats, ydet af faglærere, læger, psykologer, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Formålet er at kunne tilbyde den enkelte bruger, den for det enkelte fag, højest opnåelige service og at yde dette i et optimalt samarbejde faggrupperne og alle samarbejdspartnerne imellem.

For at kunne give brugerne den optimale behandling, er der opbygget og fortsat udviklet et nært, smidigt og godt samarbejde med de hospitalsafdelinger, hvor ambulatoriets brugere også modtager behandling.

Ambulatoriets indsats er udover den mere sygdomsrelaterede indsats også målrettet brugerens bolig og aktivisering på eller udenfor institutionen. Den individuelle behandling er styret af brugerens sociale handleplan.

Der ydes hjemmebesøg af pædagoger eller sygeplejersker efter behov med det formål at hjælpe brugeren til at kunne beholde egen bolig, opnå størst mulig social integration, ekstern aktivisering, afklare behov for hjælp i hjemmet, og kunne modtage nødvendig hjælp i form af hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske m.m..

Ambulatoriet har igennem længere tid haft en stabil belægningsprocent på 160 % - i alt 130 indskrevne, med en kønsfordeling på 44 % kvinder og 56 % mænd, aldersspredning på fra 27 til 63 år og en gennemsnitsalder på 43 år.

Set i forhold til den gennemsnitlige sammensætning af brugere i det samlede behandlingssystem for stofafhængige i Københavns Kommune, er fordelingen af brugerne en lidt anden på Forchhammersvej. Der er en større andel af kvinder, og gennemsnitalderen er højere. Dette afspejler specialinstitutionens målgruppe, ”stofafhængige med svære helbredsmæssige problemer”.

Lovgrundlag: Lov om Social Service §101

Status for senest formulerede udviklingsmål i ambulatoriet 2002 – 2003

Sundhedsfaglige fokusområder:

  • Opdatering af viden om grundlæggende principper for behandling af HIV og hepatitis.

Der er gennemført undervisning som planlagt, bl.a. suppleret med undervisning og information om Tuberkulose.

  • Afholdelse af jævnlige lægekonferencer med Rigshospitalet.

Behovet, samt det fælles patientgrundlag, vurderes af parterne til at være af så lille en størrelse, at der ikke har været behov for afholdelse af faste jævnlige lægekonferencer.

Samarbejdet i enkeltsager er derimod intensiveret og vurderes tilfredsstillende for brugeren, hospitalet og Specialinstitutionen Forchhammersvej.

  • Gynækologiske undersøgelser med prøvetagning og ”præventionssnak” .

Brugerne er alle tilbudt gynækologisk undersøgelse og prøvetagning, men kun 50% har foreløbig taget imod tilbuddet, hvorfor initiativet både fortsættes og intensiveres.

  • Udfyldelse af statusskema med 6 mdrs. mellemrum

Kvalitetsmålet er ikke opnået. Ved starten af den forøgede indsats viste det sig at der ikke for vores brugere var ændringer på de i statusskemaerne stillede spørgsmål.

Der bliver ikke spurgt til de sygdomsmæssige områder hvor vores brugere har en væsentlig bed-ring i kraft af den styrkede sundhedsfaglige indsats, relevant medicinering og indtagelse af medicin som ordineret.

Status- Forskningssystemet bør derfor suppleres med en central database indeholdende bruger-nes helbredsoplysninger, således at ændringer i brugernes sundhedstilstand registreres og hurtigt opfølges af en relevant indsats.

  • Forbedring af arbejdsmiljø.
    1. Der er udarbejdet handleplaner, såkaldte ”ambulanceplaner” for samtlige ansatte samt undervist i hvordan vi forholder os i tilfælde af episoder med vold og trusler.
    2. Overfaldsalarmer med direkte kontakt til politiet er installeret både som bærbare – hvor det er nødvendigt – og som faste alarmknapper. Tillige er der installeret interne alarm-knapper til brug i tilfælde hvor den ansatte ikke skønner det nødvendigt at tilkalde politiet, men blot har brug for at der kommer kolleger tilstede.
    3. Medarbejdere med udadrettet alenearbejde har mobiltelefoner og tager aldrig på hjem-mebesøg alene, hvis der er mistanke om, at det kan medføre sikkerhedsmæssige proble-mer.
    4. Der har været afholdt interne undervisningsdage i håndtering af konflikter, volds- og trusselforebyggelse for det samlede personale. Behovet dækkes nu i afdelingerne ved af-holdelse af undervisning, regelmæssig opfølgning på personalemøder og ved debriefinger og diskussion af episoder med det formål at hjælpe den enkelte medarbejder og kollega til udvikling af metoderne i volds- og trusselsforebyggelse.
    5. Der er siden 2002 gennemført omfattende renovering af dele af institutionen. Disse ”nødvendige” og ønskede forbedringer i både forskønnelse, miljø og pladsudnyttelse prioriteres fortsat højt.
    6. Supervision er iværksat for samtlige ansatte med brugerkontakt.
    7. Medarbejderudviklingssamtaler er afholdt. For størstedelen af de ansatte med opfølgende 1 års interval.
    8. Den samlede medarbejdergruppe har udfærdiget APV og gennemført opfølgende samta-ler individuelt og i grupper. Disse vurderinger peger på en generel stor arbejdsglæde, men et behov for fortsat at følge op på de fysiske forhold som tobaksrøgsgener, kulde og træk samt fortsat udvikling af arbejdsmiljøinitiativer. Derudover bekræfter medarbejder-ne værdien af de prioriteringer, der er valgt i institutionens udviklingsplan. APV vil blive gentaget løbende.

Cafe:

  • Godkendelse af cafekøkken og etablering af brugerråd.

Cafekøkken er godkendt af fødevaredirektoratet. I takt med udvidelse af cafe-tilbuddet til også at kunne tilbyde varm mad alle ugens hverdage, er køkkenet ombygget og godkendt.

Etablering af et brugercaferåd har ikke været muligt. Den nødvendige vedholdenhed hos brugerne har ikke været tilstede. I stedet sker inddragelse ved løbende dialog med brugerne på afholdte brugermøder og ved fortsat at tage brugerne alvorligt, og indgå i en dialog, når de fremkommer med ønsker og/eller kritik.

Status på øvrige udvalgte sundheds- og socialfaglige målsatte omroder i planen 2002-03.

  • Alle brugere vurderes ved indskrivning af læge og psykolog.

Alle brugere modtager ved indskrivningen et tilbud om lægesamtale. På indskrivningstidspunk-tet virker tilbuddet om samtaler med psykologerne for overvældende på mange af de nye brugere og afvises derfor af næsten alle. Kun 2 af i alt 27 nyindskrevne brugere i perioden har modtaget tilbuddet og for begge brugere drejede det sig om brugere, der i forvejen var bevidste om beho-vet for psykologsamtaler.

Mod til -, tryghed ved - og erkendelse af behov for de psykologiske samtaler opnås når brugerne har tilvænnet sig hverdagen, og har fået et overblik over behandlingstilbuddet på Specialinstitutionen.

  • Etablere aktivisering for 10 % af brugerne, heraf 25% af kontanthjælpsmodtagerne i ak-tivisering.

9% af samtlige brugere er i en eller anden form for aktivisering.

Det har vist sig forbundet med større vanskelligheder end forventet at aktivisere kontanthjælps-modtagerne. Kun 10% af denne gruppe er aktiviseret.

Specielt for gruppen af kontanthjælpsmodtagere er det meget problematisk og kritisabelt, at brugernes forsørgelsesgrundlag ikke er afklaret og i flere tilfælde ikke modsvarer brugerens arbejdsevne og ressourcer, hvilket forsinker en afgørelse på ønsket og behovet for pension.

Metoden med vedvarende at motivere brugeren til aktivisering gennem individuelle samtaler og ved etablering af gruppearbejder, ledet af institutionens psykologer, har vist sig at positiv.

  • Afklaring af brugernes behov for - og evne til - at klare sig i egen bolig.

Det har vist sig endda overordentligt svært at identificere, systematisere og trække relevante data om og for brugergruppen.

Problemstillingen medtages i fremtidige udviklingsplan i en sådan form at der arbejdes med en gennemgang af Specialinstitutionens brugergruppes behov og derefter problemløses.

Udviklingsmål 2005-2007.

Gynækologisk undersøgelse og præventionsrådgivning.

Problemformulering:

Specialinstitutionen Forchhammersvej har gennem de sidste 2 år forsøgt at sætte fokus på de kvindelige stofmisbrugere, specielt m.h.t. gynækologisk udredning og præventionsrådgivning. På nuværende tidspunkt er halvdelen af de på institutionen indskrevne kvinder gynækologisk udredt og har fået præventionsrådgivning, men kun 4 har taget imod tilbuddet om prævention.

De kvindelige stofmisbrugere er ofte karakteriseret ved at have et aktivt sexliv med mange og forskellige partnere og deres forhold til prævention og gynækologisk udredning er ofte præget af en utilstrækkelig viden, usikkerhed og ambivalens. Forholdet til gynækologisk udredning er for mange derudover præget af angst.

Målsætning:

Fortsættelse og udvikling af gynækologiske undersøgelsestilbud som del af det sundhedsfrem-mende tilbud med fokus på, at kvindelige stofafhængige, indskrevet på Forchhammersvej, alle får tilbudt rådgivende samtale om prævention samt en gynækologisk undersøgelse.

Metoden:

På baggrund at de sidste 2 års erfaringer kan det slås fast, at en mere systematisk indsats er nødvendig. Således skal prævention og gynækologisk udredning figurere som fast punkt på de tværfaglige behandlingsmøder.

I løbet af den tilbagevendende sikring af medicinbehov mv. kaldet ”indkaldsugen”, skal der gø-res en intensiveret, tværfaglig indsats for at motivere kvinderne for samtale og gynækologisk undersøgelse. Dette for at forstærke og handle på de jævnlige motiverende samtaler i hverdagen.

Kvalitetsmål:

Samtlige kvindelige brugere på Specialinstitutionen Forchhammersvej har fået tilbudt samtale og gynækologisk undersøgelse inden udgangen af 2006. Af disse forventes omkring 75% at få foretaget gynækologisk undersøgelse og 30% at få relevant prævention.

Behandling af brugere med smitsom leverbetændelse type C.

Problemformulering

Talrige undersøgelser har dokumenteret at mere end 80% af de intravenøse stofbrugerne i Dan-mark er smittet med leverbetændelse af typen C. Smitten indebærer risiko for udvikling af dødelige følgesygdomme.

Det er nu blevet muligt ved medicinsk behandling at opnå et succesfuldt resultat for over 80% af visse af undertyperne.

Målsætning

  1. Screening af hvilke brugere, der kan have gavn af den nye behandling.
  2. Undervise brugere og personale i behandlingens muligheder og komplikationer.
  3. Iværksætte behandling for de brugere, hvor medicinsk behandling er mulig.

Metode

  1. Undervisning af brugere og personale i behandlingens muligheder, principper samt krav til patienten og personale.
  2. Blodprøvetagning for screening af hvilke brugere, der kan profitere af behandlingen i samarbejde med de Infektionsmedicinske afdelinger.
  3. Instruks for behandling udfærdiges i samråd med lægerne på aktuelle infektionsmedicin-ske afdeling.
  4. Løbende registrering af igangværende behandlinger og udarbejdelse af årlig status i janu-ar måned.

Kvalitetsmål

  • 80 % af brugerne skal ved udgangen af 2005 have journalført status for hepatitis A,B og C samt HIV, og vaccinationsmuligheder for hepatitis A & B skal være afklaret.
  • Der skal udfærdiges behandlingsprotokol og instruks.
  • Der skal etableres dokumentationssystem inden udgangen af 2005.
  • Evaluering foretages 1. gang januar 2006 og løbende hver januar måned.

Bedring af brugernes livskvalitet

Problemformulering:

Mange brugere oplever sig stigmatiseret og socialt isoleret.

Målsætning:

Bedring af brugerens livskvalitet ved stadig opmærksomhed på brugerens behov for hjælpemid-ler og behandlinger.

Træne og styrke brugerens evne til at være i kontakt med myndigheder og i sociale sammen-hænge.

Træne brugerne til, bedst muligt, at kunne magte og håndtere dagligdags situationer.

Styrke relationerne til brugerens tilbageværende netværk og hjælp til etablering af nye positive netværk.

Metode:

Styrkelse af den eksterne indsats på hjemmebesøg ved fokus på træning i samarbejde og relati-onsarbejde på skiftende scener.

Støtte og opsøge muligheder for brugeren til aktivisering udenfor institutionens rammer

Hjælpe brugeren til en større indsigt i metoder og muligheder for at opnå større social integration i nærmiljøet.

Opøve sociale kompetencer og tålmodighed i dagligdagen på Specialinstitutionen.

”Uden-for-huset-aktiviteter” såsom modtagelse af ekstern behandling, ferieture, cafebesøg med det formål, at brugeren selv rustes til at varetage og udføre disse.

Brug af institutionens værksteder som mellemstation inden etablering af ekstern, mere selvstæn-dig social aktivisering.

Træne brugere i økonomistyring og opsparing for at kunne realisere brugerens ønsker om aktivi-sering, anskaffelser og regelmæssig kost.

Fokus i indsatsen på institutionen og ved hjemmebesøg, er etablering og styrkelse af relationer og tillid til andre brugere, kontaktpersoner, personalegruppen og nærmiljøet.

Den sociale handleplan er instrumentet til løbende målsættelse, opfølgning og evaluering af det fremtidige samarbejde.

Kvalitetsmål:

Systematiseret opgørelse af eksterne aktiviseringer, aktuelt og efter 2 år.

Opgørelse af hjemmebesøg, aktuelt og om 2 år.

Dårligt integrerede brugere.

Problemformulering:

Der opleves flere dårligt integrerede brugere uden andre sociale kontakter end Specialinstitutio-nen.

Deres hverdag er præget af ensomhedsproblemer, ringe livskvalitet og flere brugere ønsker en anden måde at bo, med støtte til social integration.

Målsætning:

I samarbejde med Rådgivningscenteret at indstille brugere med behov for anden boform til den relevante boligform.

Metode:

I samarbejde med brugeren at arbejde imod størst mulig social integration.

Støtte, styrke, udvikle og hjælpe brugeren til fastholdelse af egen bolig ved regelmæssige hjem-mebesøg.

Afklaring af brugerens behov for fremtidig boligform i handleplansarbejdet.

Give støtte til at brugeren kan blive i egnet boligform, og afklaring af behov for etablering af yderligere individuelle støttemuligheder.

Løbende opdatering af kendskab til eksisterende boformer og nytænkning på området.

Kvalitetsmål:

Journalført opgørelse over aktivitetsniveauet og vurdering af behov for ændring i aktivitetsni-veau.

Modtagelse af nye brugere

Problemformulering

Specialinstitutionen målsatte ved sidste Udviklingsplan 2002-2003 at samtlige brugere skulle modtage lægesamtale ved indskrivning, hvilket er opfyldt.

Der er et stadigt behov for at udvikle og forbedre modtagelsen af nye brugere samt sikre, at relevant tværfaglig afklaring og behandling ydes hurtigst muligt efter indskrivning af flest mulige, relevante faggrupper.

Målsætning:

Det lægelige og sygeplejefaglige personale deltager ved indskrivningssamtalen med brugeren. Det giver mulighed for at afdække hvilke medicinske- og sygeplejeproblemer, der er aktuelle at sætte fokus på, både ved behandlingsstarten og på sigt.

Initiativet sikrer derudover,

  • at brugeren præsenteres for det samlede sundhedsfaglige tilbud, der gives på ambulatori-et.
  • at der sikres brugerens vurdering af effekt af den tidligere medicinske behandling,
  • at der samarbejdes i aftalen for den fremtidige sundhedsfaglige behandling,
  • at der sikres den nødvendige kontinuitet i forhold til hidtidige behandling og
  • at brugeren opnår højst mulig tryghed i indskrivningsfasen.

Metode:

Systematisk afdækning inden og ved indskrivningen, af de sundhedsmæssige problemstillinger, der er relevante for sygeplejen og den lægelige behandling af brugeren.

Sygeplejepersonalet vil inden eller på første udleveringsdag bl.a. sikre:

  • at brugeren er bekendt med ambulatoriet og procedurer,
  • at brugeren kender og accepterer ydelsernes omfang og indhold samt
  • at det tværfaglige personale er bekendt med den nye brugers problemstillinger.

Brugerens indskrivningssamtale med læge og det sygeplejefaglige personale gennemføres på indskrivningsdagen. Denne praksis skal være implementeret ved udgangen af 2007.

Alle nyindskrevne brugere fra medio 2005 til ultimo 2007 bliver tilbudt deltagelse i en evaluering af modtagelsen i ambulatoriet. Denne evaluering foretages senest 1 mdr. efter indskrivningsdagen

Det dokumenteres skriftligt hvilke brugere samt hvilket sundhedspersonale, der har deltaget i indskrivningssamtalen. Denne dokumentation arkiveres i et ringbind.

Sygeplejepersonalet udformer et spørgeskema vedrørende evalueringen. Dette skema skal danne grundlag for selve evalueringen ultimo 2007.

Opsøgende sundhedsarbejde i hjemmet.

Problemformulering:

Det opleves succesfuldt, men ikke tilstrækkeligt, at prioriterede brugere får besøg af sygepleje-personale. Besøgene foregår primært i forbindelse med kontakt fra hjemmesygeplejen, og på opfordring fra kontaktpædagog, lægen eller brugeren.

Målsætning:

Initiativet i ambulatoriets sundhedsarbejde i hjemmet har som mål,

  • at fremme sundhedstilstanden hos de brugere, der skønnes helbredsmæssigt særligt udsatte
  • at sikre de modtager den visiterede sygepleje og hjemmehjælp samt
  • at udvide og forbedre institutionens regelmæssige hjemmebesøg til denne gruppe.

Kvalitetsmål:

Indtil ultimo 2007 vil 4 brugere hver måned blive tilbudt et ekstra hjemmebesøg af sygeplejersker. Herefter foretages en evaluering, og der tages stilling til om ordningen skal implementeres som et fast tilbud.

Metode.

På hjemmebesøget vil brugerens funktionsniveau blive vurderet både på det fysiske, psykiske og sociale plan.

På hjemmebesøget vil sygeplejepersonalet sikre:

  • at behov for hjælpemidler er eller bliver opfyldt,
  • at behovet for hjemmehjælp, hjemmesygepleje og distriktspsykiatri afklares og opfyldes,
  • at medicinen anvendes som foreskrevet af lægen,
  • at der ydes individuel og behovsbestemt hjælp til medicinhåndtering og
  • relevant ekspertise medinddrages.

Det sygeplejefaglige personale er, i samarbejde med brugeren, ansvarlige for at sygeplejehand-lingerne af de identificerede problemer udføres.

Der udfærdiges systematiseret registrering af noterne fra hjemmebesøgene, som kan bruges til den endelige evaluering.

Etablering af plan for sårpleje.

Problemformulering:

Sygeplejen varetager dagligt 3-5 sårskift af varierende kompleksitet uden at dette skriftligt regi-streres. Derved kan savnes en manglende kontinuitet og dokumentation i sårbehandlingen.

Målsætning.

Sikre en hurtig såropheling og bedre kontinuitet ved etablering af plan for sårpleje og dermed sikre sammenhæng i sårbehandlingen.

Kvalitetsmål

Inden 1 år ligger der en plan for sårpleje i hver enkelt patients forbindingskasse.

Metode.

Der udarbejdes en individuel standardplan for sårpleje.

Den enkelte bruger får egen forbindskasse, der opbevares i skifterummet. Der udarbejdes individuel plan for brugerens sårpleje, der placeres i brugerens forbindskasse.

Afklaring af brugernes forsørgelsesgrundlag.

Problemformulering:

Der er behov for en vurdering af både kontanthjælpsmodtageres og pensionisters (gl. lovgivning) forsørgelsesgrundlag. Specialinstitutionen Forchhammersvej har indskrevne brugere, hvor for-sørgelsesgrundlaget skønnes urimeligt, - eksempelvis brugere, der bor i plejekollektivet og hvor forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp.

Målsætning:

Alle brugere forsørget af kontanthjælp eller pension jvf. gammel lovgivning skal i kommende udviklingsperiode have gennemgået deres forsørgelsesgrundlag.

Brugere på Specialinstitutionen Forchhammersvej sikres

  • et efter lovgivningen korrekt forsørgelsesgrundlag og
  • en sammenhængende behandlingsplan.

Metode:

Socialrådgiverne mødes hver mandag fra kl.14.00 til kl.16.00 med henblik på at gennemgå de enkelte brugeres forsørgelsesgrundlag og handleplaner samt prioritere opgaveløsningerne.

Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for den enkelte bruger i et samarbejde mellem bruger, læger, pædagoger, og i de sager hvor det er muligt, i samarbejde med ergoterapeut. Socialrådgiveren har koordinerings- og effektueringsansvar.

Ressourceprofil udarbejdes på baggrund af oplysninger fra brugeren og det tilgængelige jour-nalmateriale.

Sociale handleplaner:

Problemformulering:

Der har ikke været udarbejdet tilstrækkeligt sociale handleplaner.

Kvalitetsmål:

Alle brugere skal have tilbud om udarbejdelse og fremsendelse af social handleplan til rådgivningscenter en gang årligt.

Metode:

Socialrådgiverne har initiativpligt til at indkalde til handleplanssamtaler. Socialrådgiverne vil søge at udvikle et system, der sikrer at brugerne får tilbudt 2 handleplanssamtaler årligt.

For at sikre at handleplanen bliver et tværfagligt arbejdsredskab, skal den være både udgangspunkt og danne grundlag for de tværfaglige drøftelser.

Psykologiske tests til brugere med personlighedsforstyrrelser.

Problemformulering.

I sidste udviklingsplan var målet at udrede nye brugere psykologisk. Det viste sig ikke gennemførligt. Brugerne var ikke villige til at lade sig teste.

Forchhammersvej har imidlertid flere brugere, hvor det skønnes hensigtsmæssigt for samarbejdet med brugeren at skabe klarhed over brugerens eventuelle personlighedsforstyrrelser.

Målsætning.

Den enkelte brugers profil afklares hvad angår personlighedsforstyrrelser.

Metode.

Brugere, der modtager psykologsamtaler tilbydes tests for afklaring af eventuelle problemer med personlighedsforstyrrelser.

Ved tværfaglige møder fokuseres på om brugeren skønnes at kunne lide af personlighedsforstyrrelser og brugeren søges henvist til psykolog for afklaring og udredning.

Kvalitetsmål.

Alle brugeres behov for udredning af eventuelle personlighedsforstyrrelser er vurderet og forsøgt iværksat, hvor det er skønnet hensigtsmæssigt.

Styrkelse af indsatsen til brugere med personlighedsforstyrrelser.

Problemformulering.

Internationale undersøgelser og kliniske erfaringer viser, at generelt har over halvdelen af stof-misbrugerne en eller flere personlighedsforstyrrelser. Dette præger klientgruppen og behandlingen, også på Forchhammersvej.

Målsætning.

Målet er at styrke indsigten hos medarbejderne, og dermed indsatsen i samarbejdet med bruger-ne. Focus skal i denne sammenhæng være på brugere med personlighedsforstyrrelser, - blandt andet borderline- og antisocial personlighedsforstyrrelse.

Metode.

Viden om emnet formidles af institutionens psykologer gennem undervisning af alle ansatte med fokus på den enkelte forstyrrelse, og præsentation af redskaber til brug i behandlingsarbejdet.

I 2005 er der tale om fire undervisningssessioner i foråret og fire i efteråret. Undervisningen tilbydes alle medarbejdere.

Kvalitetsmål.

80% af Specialinstitutionens behandlingspersonale skal inden sommeren 2006 have gennemgået undervisning.