Kollegiet.

Lidt historie og status.

Kollegiet har gennem mange år udviklet metoder og erfaring i botræningsarbejdet. Kollegiet anno 2005 er en videreudvikling af erfaringer fra Københavns Kommunes Pensionat etableret i 1989.

Formål er at tilbyde boligløse, stofafhængige botræning og hjælp til en mere selvstændig etable-ring i egen bolig.

Kollegiet er normeret til i alt 14 brugere og omfatter ”Kollegiet på Frederikssundsvej” samt en villa på Hanstedsvej.

Kollegiet indskriver hjemløse brugere og udskriver brugerne typisk til fortsat indsats med det formål at udvikle brugeren yderligere mod selvstændiggørelse og ansvarlighed for sig selv, enten i solistboliger med fællesskab og støtte, eller egen selvstændig bolig med ambulant støtte til fastholdelse af boligen.

Tilbuddet er individuelt, teamorganiseret og målrettes stofafhængige som af mange forskellige årsager ikke magter at få tilværelsen til at fungere hensigtsmæssigt.

Ved udfærdigelsen af sidste udviklingsplan 2002 måtte vi dengang konstatere, at der i afdelingen var indskrevet flere brugere, for hvem den helbredsmæssige situation var så belastende at placering i egen bolig ikke var relevant og, at der ikke fandtes plejelignende foranstaltninger, der ville modtage eller kunne modsvare deres behov.

Med etableringen af Plejekollektivet på Forchhammersvej i 2003 har vi nu fået mulighed for at tilbyde disse plejekrævende brugere en relevant bolig, og der har derfor været basis for at ændre målgruppen i Kollegiet til nu at være stofafhængige, hjemløse i Københavns Kommune.

Tiden fra udflytningen fra Forchhammersvej til den endelige etablering på Frederikssundsvej var præget af midlertidige adresser, usikkerhed om fremtiden og for meget hårdt, praktisk arbejde for medarbejderne.

Etableringen på Frederikssundsvej og den samtidige udvikling af tilbuddet betød at der i forbin-delse med etableringen i de nye og tidssvarende lokaler på Frederikssundsvej for første gang blev ændret i målgruppen således, at der nu modtages brugere fra samtlige hjemløseinstitutioner og Københavns Kommunes behandlingsinstitutioner for stofafhængige .med behov for botræning og afklaring af hvilken fremtidig boform, der tilfredsstiller deres behov for relevant bolig, og at disse brugere bevarer deres kontakt og behandling i det ambulatorium de er tilknyttet.

Lovgrundlag: Lov om soc ial service §110.

Brugergruppen.

Der kan være tale om,

• brugere, som p.gr.a. en forandringsmulig ensomhedsfølelse, ønsker at bo i bofællesskab,
• brugere, der aldrig har magtet at bo i egen bolig, eksempelvis p.gr.a. angst og ensomhed,
• brugere, der tidligere har prøvet at bo i egen bolig, men uden held p.gr.a. manglende færdig-heder og som derfor ikke har været i stand til at fastholde denne,
• brugere, som er personligt selvhjulpne, men mangler egenomsorg.

Alle brugere er ved indflytningen i Kollegiet indstillet på reduktion af både sidemisbrug og kriminalitet. Mange har behov for støtte til at følge en ofte kompliceret kombinations- og/eller anden medicinsk behandling.

Brugerprofil.

Den typiske brugerprofil i Kollegiet kan ofte se således ud:

• Hjemløse stofafhængige, både mænd og kvinder mellem 30-50 år, der typisk også er fysisk svækkede af dels af mange års misbrug og dels helbredsmæssige problemer.
• Brugere med ringe selvindsigt, manglende selvtillid og lavt selvværd.
• Brugere kendetegnet ved dårlige opvækstvilkår præget af tidlige og voldsomme omsorgs-svigt.
• Brugere fra splittede familier og typisk med væsentlig del af opvæksten i døgninstitution og/eller plejefamilie.
• Brugere med en tidlig stofdebut med deraf følgende kriminalitet og prostitution.
• Brugere med dårlige og mange skiftende skoleforløb, typisk uden uddannelse.
• Brugere med ringe netværk.

Der er således tale om belastede stofafhængige, der ikke af egen drift formår afgørende at gøre en nyorientering mod en selvstændig, uproblematisk tilværelse, men som på den anden side er motiveret for, med støtte aktivt, at samarbejde mod selvstændiggørelse, varetagelse af egenomsorg og selvansvarlighed.

Formål.

Formålet med indskrivning i Kollegiet er således,

• at botræne brugeren, motivere og støtte i forhold til sikring af nødvendig hospitals- og læge-behandling m.m.,
• at afklare beboerens sociale situation og ressourcer, behov for både videre behandling og fremtidig boform,
• sammen med brugeren at sikre udfærdigelse af relevant social handleplan i forhold til dette,
• at øge brugernes samlede livskvalitet samt
• arbejde for at minimere sidemisbrug og kriminalitet.

Dette gøres ved, at der sammen med brugeren udvikles færdigheder således, at brugeren kan håndtere hverdagen og orientere sig mod en fremtid med perspektiv samt at brugeren søger afklaring af fremtidig boform.

Kollegiets indsats er rettet mod,

• at sikre brugeren større livskvalitet, forstået som et liv med tro på egne ressourcer og mulig-heder,
• at træne i positive og socialt accepterede problemløsningsmodeller for derfor at kunne vælge mere hensigtsmæssigt,
• at sikrer forbedring af brugerens hverdagsliv, dvs. erhverve og fastholde passende bolig, me-ningsfuld beskæftigelse, udvidet kontaktflade og aktiviteter udenfor misbrugs- og behandler-verdenen,
• at træne brugerens kompetencer i forhold til at tage ansvar for eget liv, egne handlinger og øge bevidstheden om vigtigheden af egenomsorg såsom kost, personlig hygiejne, minimere eller ophøre med sidemisbrug og derved forbedre sundhedstilstanden.

Metode.

Den pædagogiske metode til opnåelse af dette er størst mulig inddragelse af, og samarbejde med brugeren. Der arbejdes med en professionel, fagligt involverende og støttende indsats som er rådgivende, vejledende, motiverende og inspirerende.

Det pædagogiske værktøj er den enkelte medarbejder som en aktivt handlende rollemodel, der evner at stille krav og samtidig give omsorg samt være grænsesættende i forhold til den enkelte brugers funktion.

Behandlingen er helhedsorienteret, teamorganiseret, tværfaglig med fokus på den handleoriente-rende pædagogiske praksis. Der inddrages elementer fra metoder i både miljøpædagogik med tilværelseslæring, motivationspædagogik, relationspædagogik og adfærdstræning.

Metodevalget for forandring og læring er en tydelig og fastholdende målsætning. Den pædagogi-ske indsats understøttes af de socialfaglige, psykologiske og sundhedsfaglige specialer.

Der trænes i varetagelse af ansvar for hele Kollegiet, hvilket typisk indebærer at medarbejdere og brugere har fælles mål med hensyn til at udvikling af positive og almen socialt accepterede normer og fravalg af de kontakter, der for brugeren medfører social stigmatisering og manglende respekt. Dette betyder i praksis, at brugerne typisk ikke kun accepterer, men også ønsker medar-bejdernes aktive hjælp til styring af adfærd, besøg af ”uheldige elementer” mv. I denne træning af ansvar for hinanden udøves og stimuleres en handlekraftig og ansvarlig selvjustits.

Det accepteres således, at Kollegiets medarbejdere aktivt følger med i hvilke gæster der kommer og går til Kollegiet, deres ærinde og hensigter. Denne adfærdsstyring accepteres typisk af brugerne, fordi brugerne er medinddraget i ansvaret for det fælles miljø.

De daglige arbejdsopgaver.

De daglige arbejdsopgaver omfatter bl.a. træning i

• personlig hygiejne,
• tøjvask,
• rengøring af eget værelse og fællesarealer,
• indkøb af daglige fornødenheder,
• administration af økonomien,
• madlavning,
• beboermøder og
• socialt samvær med træning i at kunne give og modtage medmenneskelig forståelse og om-sorg.

Status for senest formulerede udviklingsmål på Kollegiet 2002 – 2003

• Afholdelse af halvårlige informationsmøder for relevante samarbejdspartnere i Københavns kommunes Behandlingssystem for stofafhængige og hjemløseområdet for at bedre belægningsprocent og viden om tilbuddet.

Denne møderække er afholdt med succes, og er ved den gensidige dialog udviklet til, at der nu i alle enkeltsager afholdes informations- og handleplansmøder ca. hver 3. måned for og med den enkelte bruger.

Møderne har, foruden brugeren og kontaktperson fra kollegiet, deltagelse af alle relevante sam-arbejdspartnere såsom økonomimedarbejder, kontaktperson fra brugerens ambulatorium, og andre relevante samarbejdspartnere.

Formålet med mødet er at give såvel brugeren som alle samarbejdspartnere indsigt i gensidige krav og forventninger, og at kunne justere brugerens handleplan.

Belægningsprocenten for 2002 var 75%, 2003 100% og for 2004 94%. (Belægning 2003 og 2004 er total for Kollegiet og Plejeafdelingen p.gr.a. budgetfællesskab)

Målet for belægnings procenten ser ud til at være opfyldt.

Målet om større viden hos samarbejdspartnere er aktuelt opfyldt.

• Aktivisering af brugere og sikre medarbejderne større viden om arbejdsgange og tilbud i forbindelse med aktiviseringstilbud.

Der har i perioden været fokuseret på aktivering og arbejdsrettede tilbud, men det har vist sig svært at finde og etablere tilbud der kunne opfylde brugernes ofte diffuse ønsker til aktivisering. De er i langt de fleste tilfælde præget af et langt liv som hjemløse og finder opgaven med at skabe afklaring af fremtidig boform danne grundlag for social udvikling som så svær og krævende at det under opholdet på kollegiet kun for et fåtal er foreneligt.

1 bruger er startet i uddannelse under opholdet og 3 er startet aktivisering

• Etablering af en metode til måling af kvaliteten i behandlingsarbejdet.

Det har ikke vist sig muligt at systematisere data på en sådan måde at målingen kan foretages.

Udviklingsmål 2005-2007.

Problemformulering:

Brugerne har et stort behov for hjælp og støtte til at fastholde egen bolig og egen bedring af egenomsorg i den første periode efter udskrivning fra Kollegiet.

Brugeren oplever ofte et tomrum efter at have boet i beskyttede rammer og har et massivt behov for en opfølgende støtte og hjælp til løsning af de problemer der uvægerligt opstår i forbindelse med at skulle føre egen husholdning, styre økonomi og blive socialt integreret.

Målsætning:

Brugere udskrevet fra Kollegiet har fået den nødvendige støtte til udflytning og etablering, således at de kan fastholde boligen.

Metode:

Brugeren og alle nuværende og fremtidige samarbejdspartnere samles til udslusningsmøde, hvor de konkrete ansvarsområder fordeles og afklares. Brugeren er dermed bevidst om hvem, der hjælper i hvilken udstrækning med hvad.

Kan brugeren selv passe sine f.eks. hospitals og tandlægeaftaler og hvis ikke, er der så nogen der kan hjælpe?

Hvordan med økonomien - bliver huslejen betalt af sagsbehandler? Skal pengene deles op m.v. ?

Er der andre sociale forhold hvor der er behov for hjælp og vil/kan nogen hjælpe?

Vi vil i forbindelse med udflytninger udarbejde en checkliste, der oplister de områder, der kan tænkes at have betydning for den enkelte bruger. Dette for at tydeliggøre hvilke problemstillinger der kan gives hjælp til, og hvilke brugeren selv skal håndtere.

Kvalitetsmål:

Målet med indsatsen er nået når brugeren 1 år efter udflytning fra Kollegiet stadig bor i tilbudt bolig

Indsatsen vil blive evalueret ved interview af tidligere brugere af kollegiet 1 år efter udflytning. Interviews vil blive anvendt til Kollegiets fortsatte udvikling.

Bofunktionerne i Lundtoftegade

Historie og status.

Formålet med tildeling af single-boliger med daglig socialpædagogisk støtte til stofafhængige er, at give brugerne mulighed for en mere selvstændig tilværelse i en mindre institutionel ramme end de typiske døgninstitutioner.

Målgruppen er hjemløse stofafhængige i misbrugsbehandling, hvor denne boform kan øge bru-gerens livskvalitet og modvirke en social isolation. Brugere i målgruppen ville, hvis de blev henvist til egen bolig uden tilstrækkelig støtte, med stor sandsynlighed leve med forværrede misbrugs-, sociale- og psykologiske problemer. Antagelig vil dette kunne medføre adfærdsproble-mer, også til gene for naboer og nærmiljø.

Bofunktionerne fik tildelt 6 boliger som alle var indflyttet i foråret 2002. Ved udgangen af 2004 havde bofunktionen i alt 21 boliger i Lundtoftegade. 1 bolig bruges til fælles ophold og persona-lerum.

Huset havde ved Forchhammersvej´s bofunktions overtagelse af boliger i 2002 i en længere årrække være præget af kaos. Lejlighederne blev brugt til ”fixe-buler”, døre og vinduer konstant åbne grundet indbrud og hærværk, adskillige lejligheder ødelagte og nedbrændte. Brugte injektionspumper og - nåle flød på gange, trapper og i nærområdet. - Tilsyneladende vidste ingen hvem, der boede eller havde boet i lejlighederne.

Opbevaringsrum i kælderen har først kunne tages i brug med udgangen år 2004, på grund af ind-brud, hærværk og ulovligt ophold. Kriminalitet og vold forekom daglig og denne var usædvanlig rå, med massiv stofhandel, knivstikkerier, skuddueller og dødfundne.

En ghetto i ordets gængse og oprindelige betydning.

Lundtoftegade 25 – 27 – 29 blok F, er opført i 1964 og er en fireetages betonbygning med svale-gange. Elevator med indgang fra høj stue blev renoveret 2002. Der er i alt 80 lejligheder. Alle 1-værelses med køkken og bad. Boligerne er ikke handicapegnede.

Københavns Kommune har 100 % anvisningsret til boligerne.

Boligblokken er en del af boligforeningen AKBs bebyggelse i Lundtoftegade med i alt ca. 800 boliger. Svalegangene vender mod Lundtoftegade – en af de få Alléer i København. Den anden side, vender mod Bispebuen og Fuglebakken, og der er smukt lysindfald til alle opholdsrum. Boligblokkken ligger nærmest i en gryde mellem motortrafikvejen og to 12-etages boligblokke.

Fællesarealet til boligerne omfatter boldbaner, græsplæner med fælles grillplads, børneinstitutio-ner og beboernes fællesrum i lavere bebyggelse, hvor der også er adgang til et stort og moderne vaskeri. Det er nemt at komme i forbindelse med hjælpsomme servicemedarbejdere.

Der er, som eneste erhversvirksomheder, dagligvarecentre i hver ende af gaden.

Den lokale beboerforening er aktiv og appellerer til beboerne om deltagelse og medvirken ved eksempelvis oprettelse af henved 20 interesseklubber. Disse får konstant opmærksomhed og støtte.

Specialinstitutionen Forchhammersvej´s bofunktioner virker offensive og konkrete i indsatsen for en positiv integration af brugerne i lokalmiljøet.

I sommeren 2004 fik bofunktionen tilført 5 af boligselskabet SAB´s selvstændige 2-værelses boliger i Stefansgården, Nørrebro.

Indsats:

Den pædagogiske indsats er orienteret mod at motivere og støtte beboerne i forhold til både basale livsfærdigheder og – evner til at indgå i et almindeligt boligmiljø og andre sociale sammenhænge. Pædagogikken tilrettelægges til den enkelte livssituation og udføres i et klima af tålmodighed og rummelighed.

Status for målsatte områder:

I 2004 har vi arbejdet med 29 brugere som kom fra:

• 11 fra § 94 institutioner/herberger
• 16 fra hjemløse/ingen bolig
• 2 fra anden bolig

Misbrugsbehandlingen udføres af det ambulatorium, hvor brugeren er tilknyttet. I praksis har brugeren fremmøde en eller to gange om ugen på ambulatoriet. Der afhentes medicin og ofte har brugeren tilbud om værestedophold i nogle timer.

Alle ambulatorier i København er repræsenteret med brugere og ingen bruger har været uden ambulatorietilknytning ved indflytningen i Bofunktionerne.

Gennemsnitsalder og fordeling af køn hos nuværende beboere, ser således ud:

• 7 kvinder, aldersgennemsnit 44,7 år
• 18 mænd, aldersgennemsnit 39 år

Indtægtsgrundlaget for nuværende beboere er:

• 11 får kontanthjælp
• 14 har førtidspension

Et kvalitetsmål var i sidste udviklingsplan, at 70% af beboerne kunne bevare og anvende en bo-lig også efter 1 år.

• 85% har evnet egen bolig mere end 1 år, i alt 17 ud af 20 mulige.

Der er et flow i boligerne, dels på baggrund af tilførsel af andre boliger, men også den ”urolige” udvikling, der er kendetegnet for gruppen. Der har i alt været 18 ud- og indflytninger i 2004 i forbindelse med alle boligerne.

• 40% af gruppen er i 2004 flyttet videre fra særboligerne i Lundtoftegade.
• 2 er døde på hospital, den ene efter længere behandlingsophold.

I 2004 har 3 beboere givet anledning til større uro, dels på grund af massiv misbrug og fordi dis-se beboere åbnede dørene for andre mere funktionelle hjemløse, som med deres særlige adfærd - hunde, og barnevogne, gav alt for meget uro.

2 er fraflyttet, 1 efter 11 måneder, 1 efter 6 måneder, begge henvist til anden boligform.

Tilførslen af de 5 SAB lejligheder gav muligheder for 4 udflytninger fra Lundtoftegade og fungerer i dag med tilsyn af personalet her og i et samarbejde med viceværterne i denne boligafde-ling.

Nogle brugere har fået bedre muligheder for børnesamvær. Nogle har fået lavere husleje – kontanthjælpsmodtagerne et større rådighedsbeløb, også ved uddannelsesforløb eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et kvalitetsmål var at 70% af beboerne efter et år var bedre integreret og med en mere meningsfuld hverdag. Dette mål er opfyldt

Der er ingen tvivl om at hovedparten har anvendt tilbud om bolig og den særlige støtte som et væsentligt afsæt til mere kvalitative valg.

• 7 beboere er vurderet til at have behov for yderligere hjælp fra hjemmeplejen.
• 6 beboere har kunnet modtage denne hjælp.
• 9 af 17 beboere (52%), som har boet her mere end et år, har fået genetableret familiefor-hold som anvendes jævnligt.

Den socialpædagogiske indsats med stofafhængige i blok F er i dag væsentlig forstærket og har skabt grundlag for at beboernes lejlighed respekteres, social isolation er modvirket og udveks-ling af meninger og justeringer ved naboskab, adfærd og almindelig dannelse er et fællesanlig-gende og ikke livsfarligt.

Udfordringer:

Halvdelen af beboerne er kontanthjælpsmodtagere og ikke-deltagende i det producerende sam-fund, hvor en integrationssucces oftest betyder medlem af arbejdsmarkedet. Problemet er at en række af disse borgere har været passive kontanthjælpsmodtagere i meget lang tid, og stadig har et uafklaret fremtidigt forsørgelsesgrundlag.

Huslejestørrelse. Bofunktionerne har tilgang til boliger, der kan betales med lavindkomster og boforhold i øvrigt understøtter til afklaringen af hvilke aktiviteter og tiltag, der skal etableres til fremtidig indkomst. Andre områder som etablering med egen bolig – skabe et hjem, hvor man i fred og uforstyrrethed har mulighed for familiære og sociale netværk, vil fortsat være de væsent-lige fokusområder for indsatsen i Lundtoftegade.

Beboernes økonomiske forhold har varierende standarder. For de fleste er det forhold, at et større medicinforbrug og et - for mange – umådeholdent forbrug af cannabis, koster mange penge at finansiere og derfor giver økonomiske vanskeligheder, også for pensionsmodtagere. Problemet er tilbagevendende hver måned, hvorfor nogle indgår i en økonomiadministration og dermed kan ”fægte sig igennem”.

Nogle har de første 2 uger i måneden – penge og mad – de sidste 2 uger – ingen penge og derfor ingen mad.

Denne levevis giver ”kunder” til alle mulige ordninger i byen, hvor der tilbydes mad, tøj eller busbilletter, gratis eller til stærkt reducerede priser.

Et afledt problem er, for borgere der har svært ved at administrere et forbrug eller ikke evner at begå sig i dette miljø, at der opstår gældsforhold, mærkelige forpligtigelser på mange niveauer og uvenskab.

Denne levevis medfører ofte situationer, hvor beboeren ikke kan klare dagligdagens virkelighed og heller ikke har evne eller kan løfte ansvar til problemløsning.

Beboerne har ikke sammen – eller hver for sig – modstand over for trusler, der opstår i forlæn-gelse af stofindtagelse.

Det er ikke handleplaner med længere perspektiver, der kan anvendes her, men omsorg og rum-melig og en ikke-fordømmende helbredsorienteret indsats, der indeholder renovering og nødvendig genopfriskning af både brugeren og hjemmet, for at forhindre totalt sammenbrud.

Behovet for en grad af støtte er ofte livslang eller i det mindste tilbagevendende for de fleste brugere. Derfor er denne indsats en vigtig del for Bofunktionerne. Succes er her, at forstå som en afpasset og tilgængelig støtte og, at brugeren stadig kan bevare både bolig og en værdig tilværel-se samt finde livsmod.

Bofællesskaberne vil medvirke til en afklaring af brugernes ressourcer med hensyn til forsørgel-sesgrundlag og daglige aktiviteter.

Alle længerevarende kontanthjælpsmodtagere skal i løbet af 12 mdr. have udarbejdet ressource-profil med henblik på fremtidig aktivitetsforhold og forsørgelse.

Det skal naturligvis sikres, at denne indsats ikke ”rammer”, en i forvejen overbebyrdet borger.

Her kan indsatsen mere være karakteriseret ved omsorg og kriseberedskab. De samlede kompe-tencer, evner og ambitioner og muligheder for anvendelse skal afsøges.

Bofællesskaberne vil fortsat udvikle og forny samarbejdet med lokale boligafdelinger med hen-blik på det gode liv for beboerne i et boligområde. Brugeren skal opfattes som medborger og ikke en udsat. Et godt liv er her forstået, med elementer af fællesskab og et stabilt tilhørsforhold, fælles positiv stedidentitet og en vis social orden.

Omkring 1/3 af beboerne får i dag service fra hjemmehjælp og –sygepleje. Det er brugere, der er reducerede af sygdom og handicaps. En væsentlig opgave er, et samarbejde med dette sundhedssystem og hvor fokus er patientens foranderlighed og forudsætninger for modtagelse af ydelser. I samarbejde skal indsatsområder være afklaret og medvirke til at brugeren kan modtage den nød-vendig hjælp.

Det er vigtigt, at brugeren kan blive bedre til at anvende hjælp og indsats fra både det primære- og sekundære sundhedssystem og, at disse systemer bliver bedre til at give hjælp til denne gruppe.

Bofællesskaberne vil sikre samarbejdet for alle beboere med disse behov.

Målsatte områder i udviklingsplanen 2002-2003.

• 70% af beboerne kan bevare og anvende boligen efter 1 år.

Opgjort i 2004 har 85% eller 17 ud af 20 mulige bevaret og anvender boligen i mere end 1 år, og der er nu et flow på 40% der er flyttet videre fra boligerne i Lundtoftegade.

• 70% af beboerne er efter 1 år bedre socialt integrerede, med en mere meningsfuld hver-dag.

Ovenfor beskrevne mål om bevarelse og anvendelse af bolig viser en opfyldelse af målet. Samtidig er opgjort at 52% af disse har genetableret familieforhold og 6 ud af 7 med behov for hjemmepleje modtager denne.

Udviklingsmål 2005-2007.

Bolig bevares og anvendes i over et år og større social integration.

Problemformulering.

Brugerne er ofte mærket af et langt liv som hjemløse og med ringe social integration.

Målsætning.

Bofunktionen støtter stofafhængige til, at etablere sig i egen bolig. Skabe et hjem, hvor man kan resignere i fred og støtte til bedre muligheder for en meningsfuld hverdag, hvor brugeren oplever elementer af fællesskab, stabilt tilhørsforhold, fælles positiv sted-identitet og en vis social orden.

Målet er at give brugeren størst mulighed for egne frie valg til et fremtidigt liv.

Kvalitetsmål.

Kvalitetssmålet er at 85%, med en pædagogisk indsats og støtte, bevarer bolig i mere end 1 år.

Dette kvalitetssmålet var også en del af sidste udviklingsplan og afspejler hovedindsatsen og målet for samarbejdet med brugergruppen.

Metode.

Stadig udvikling og fornyelse af samarbejdet med lokale boligafdelinger og lokalområdet, for at give øget accept og medvirke til ændrede opfattelser af borgeren som medborger og ikke som en udsat.

Brugerne skal kunne modtage visiterede sundhedsydelser.

Problemformulering.

Gruppen af brugere, der har behov for sundhedsydelser i eget hjem, vil forøges i de kommende år. Allerede nu ses at 1/3 af beboerne er i sådan grad ramt af sygdom og handicaps, at de er visiteret til at modtage sundhedsydelser (hjemmehjælp og hjemmepleje). Omfanget skønnes ikke at blive mindre fremover, tværtimod.

Målsætning.

At flest muligt beboere med et kendt og visiteret behov for hjemmehjælp og hjemmepleje modtager denne.

Metode.

En vedvarende indsats baseret på et gensidigt samarbejde, der sikrer, at brugerne bliver bedre til at modtage hjemmehjælp og hjemmepleje, samt at sundheds og social systemerne bliver bedre til at give hjælp til denne gruppe borgere.

Kvalitetsmål.

90% af beboerne med et kendt og visiteret behov modtager hjælp som aftalt.

Medarbejdernes kompetenceudvikling.

Bofællesskaberne vil sikre overensstemmelse mellem faglig kompetence og de komplekse opga-ver der skal løses.

Personalet indleder uddannelse i løsningsorienteret indsats efteråret 2005, særlig tilrettelagt for misbrugsarbejdere og med eksamineret afslutning sommeren 2006.

I forløbet indgår case-management og coaching med afsæt i tilværelser for borgere i Lundtofte-gade.

Målsætning.

Bofunktionerne skal sikre udvikling og vedligehold af medarbejdernes faglige kompetencer med afsæt i vidensbaserede metoder.

Metode.

Personalet indleder uddannelse i løsningsfokuseret metode efteråret 2005, med certificeret af-slutning efteråret 2006, med det formål at kunne give bedre tilværelsesundervisning med beboeren.

Kvalitetsmålsætning

Uddannelsesforløbet er gennemført i efteråret 2006.