Plejekollektivet.

 

Lidt historie om et pionerprojekt.

I 2007 "afleverede" Specialinstitutionen Forchhammersvej et nybygget og velfungerende Plejekollektiv til ledelsen på Sundholm. Plejekollektivet var et pionerprojekt som efter projektperioden blev grundigt evalueret. Evalueringen kan læses i rapporten "De står til de falder", udarbejdet af Dorrit Pedersen, januar 2006.

Evalueringsrapporten indholdt meget ros til Specialinstitutionen, men også kritik. Kritikken gik på et for spinkelt nattilsyn og for snævre fysiske rammer. Brugernes behov for gangstativer, kørestole mv. vanskeliggjorde en smidig trafik i de snævre gange.

Denne kritik tog Københavns Kommune  til sig. Det blev politisk besluttet at stille bedre fysiske rammer til rådighed for Plejekollektivet og Specialinstitutionen Forchhammersvej fik opgaven i samarbejde med Sundholm at sikre overflytningen.

Link til Danmarks Radios omtale af dokumentarfilmen "Sidste stop Forchhammersvej".

Plejekollektivet i nye flotte omgivelser var en realitet den 1. maj 2007. Link til Plejekollektivet Sundholm.

 

Nedenfor forsøges beskrevet noget historie om etablering og udvikling af et nyt behandlingsprojekt.

Københavns kommunes modtog i 2001 bevilling fra SATS-puljen til oprettelse af Plejekollektivet under servicelovens § 91. Opgaven bestod i at etablere et døgntilbud, for resten af livet, til 12 syge stofafhængige med svære helbredsproblemer. Brugerne i Plejekollektivet skal være ude af stand til at klare sig selv i egen bolig eller bofællesskab, uanset omfanget af støtteordninger fra hjemmepleje m.fl.

Ud over dette forudsættes også, at øvrige relevante tilbud skal være forsøgt. Et terminalt forløb må forventes indenfor en kort årrække. Derfor har Plejekollektivet også en delvis hospicefunktion.

Der var den 1. august 2003 en indvielse hvor brugere, personale, interne og eksterne samarbejdspartnere var inviteret. Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen holdt tale. Der var stor buffet og det blev en festlig og hyggelig dag.

På trods af den manglende færdiggørelse var det ledelsens mål, at Plejekollektivet inden 30 dages funktion havde fuld belægning. Dette krav blev opfyldt. Der var mange brugere, der ventede på dette tilbud.

Institutionens tværfaglige visitationsudvalg sikrer, at der tages stilling til indstillinger af nye brugere. De brugere, der ikke indskrives, men opfylder kriterierne, kommer på venteliste. Af de brugere der står på ventelisten prioriteres dem, der helbredsmæssigt har størst behov. Dog vil en vurdering af, om den indstillede bruger umiddelbart kan indgå i den aktuelle brugergruppe også være et fast parameter.

Nogle af de brugere der var indskrevet fra starten er desværre døde. En enkelt er fraflyttet af egen vilje. To er blevet bortvist. Dette sidste problem betragtes som et pionerprojekts begyndervanskeligheder, der således ikke tegner Plejekollektivets generelle praksis. Dette vil fremgå af denne udviklingsplan.

I de store linier opleves Plejekollektivet, af både brugere og samarbejdspartnere som et succesfuldt døgntilbud.

Det er i udviklingsplanen valgt at beskrive fem fokusområder:

• Behandlingsplaner,
• konflikthåndtering,
• aktivitetstilbud,
• dokumentation og
• økologisk kost.

Områderne er valgt ud fra temaer beskrevet i Sektorplanen og ud fra hverdagens problematikker.

Behandlingsplaner.

Problemformulering:

Ved oprettelsen af plejekollektivet i 2003 var det aftalt, at alle brugere skulle have aftalt og ud-færdiget en behandlingsplan kort efter indflytningen. En behandlingsplan er i denne sammenhæng et skriftligt dokument, hvor den enkelte bruger, lægen og kontaktpersonen er enige om indholdet.

Det var aftalt, at disse behandlingsplaner skulle revurderes hver 3. måned. Dette er ikke fuldt ud opfyldt.

Når der mangler behandlingsplaner sløres målet med behandlingen. Når der ikke foreligger en behandlingsplan, kan behandlingsforløbet i for høj grad blive for løst, eller i værste fald uden hensyn til andet end ”dagen og vejens behov”.

Målsætning:

I udviklingsplanen for 2005-2007 vil vi have fokus på at strukturere behandlingsplanerne mere realistisk, således at målene for den fremtidige behandlingsmæssige indsats opfyldes indenfor den angivne tidsramme.

Der skal foreligge en behandlingsplan for alle brugere og denne plan skal løbende ajourføres. Det er en forudsætning for en god plan, at brugeren medinddrages og dermed aktivt bidrager ved udformningen af behandlingsplanen. Her tænkes både i forhold til behandlingen, og samtaler om at leve livet med en kronisk sygdom, som inden for en kort årrække kan medføre døden.

Kvalitetsmål:

Målet er at alle brugere i Plejekollektivet, inden udgangen af 2005, har fået lagt en realistisk behandlingsplan.

For nyindflyttede brugere skal behandlingsplanen foreligge indenfor de første to måneder efter indflytning.

Inden udgangen af 2006 vil alle behandlingsplaner, der maximalt er 6 måneder gamle, blive re-vurderet.

Handlingsplan:

Der bliver månedligt udarbejdet behandlingsplan / revurdering for 2 brugere.

• Lægen, kontaktpersonen og brugeren vil i samarbejde udforme indholdet i behandlings-planen.
• Intervallerne for revurderingen noteres på oversigtstavlen på personalekontoret.
• Kontaktpersonen og lægen er hovedansvarlig for, at behandlingsplanen udformes, efter-leves og revurderes rettidigt.

Konflikthåndtering:

Udfordring:

Siden oprettelsen af plejekollektivet har der desværre været behov for enkelte bortvisninger og karantæner grundet uacceptabelt konfliktgennembrud, der har hindret et positivt perspektiv. Karantæner og bortvisninger kan have store konsekvenser for brugeren, der efter erfaringen nogen gange vil søge tilbage til et uhensigtsmæssigt miljø.

I dagligdagen kan der opstå konfliktsituationer som personale, der er uden erfaring med og til-strækkelig kendskab til teori og praksis i konflikthåndtering, har svært ved at håndtere. Proble-met skal naturligvis ses i forhold til at brugerne ofte er voksne mennesker med personligheds- og adfærdsforstyrrelser. Konflikter, der forbliver uløste eller som løses/korrigeres uhensigtsmæs-sigt, skaber erfaringsmæssigt gensidig oppositionsdannelse, negativitet og i værste fald konspira-tionsteorier.

I udviklingsplanen for 2005-2007 vil vi have fokus på, at også konflikter håndteres på en sådan måde, at de sociale relationer opfylder betingelserne for en gensidig, værdig og respektfyldt omgangsform.

Målsætning:

Personalet skal kunne mestre konflikthåndtering, således, at brugerne inden situationer tilspidses, hjælpes til en konstruktiv kontaktform.

Kvalitetsmål:

Konflikter skal minimeres til et acceptabelt niveau. De skal løses på en hensigtsmæssig måde hvor bortvisninger og karantæner undgås eller sænkes til et absolut minimum.

Brugernes vurdering skal også indhentes på et anonymt spørgeskema, Mindst 80% af brugerne skal have oplevelse af, at der er en acceptabel omgangsform.

Metode:

Medarbejderne er tidligere undervist i konflikthåndtering af institutionens psykologer. Der skal tilbydes et overbygningsmodul i konflikthåndtering inden ultimo 2005 for at opnå fortrolighed med teori og praksis på en sådan måde, at det for både bruger og personale medfører et konstruktivt resultat.

Den sygeplejefaglige leder og den daglige leder vil sikre, at der årligt tilbydes undervisning i teorier og praksis.

Der udfærdiges et spørgeskema, som brugerne præsenteres for på et husmøde hver 3. måned. Skemaerne evalueres inden udgangen af 2006. Der nedsættes en gruppe bestående af 2 brugere og 2 medarbejdere, som er ansvarlig for udformning og evaluering af skemaerne.

Aktivitetstilbud.

Status:

Brugerne i Plejekollektivet har flere forskellige meningsfulde aktivitetstilbud. Ét af dem vareta-ges af institutionens kreative værksted, hvor værkstedets aktivitetstilbud styres af to faglærere. De fleste af brugerne benytter denne mulighed. Vi har ansvaret for at sikre, at brugergruppen får stillet velegnede tilbud i udsigt, hvor der en forventelig sandsynlighed for at de oplever succes. Det betyder, at aktiviteten både bør udfordre den enkelte brugers mentale og fysiske ressourcer, men også tager hensyn til den enkeltes begrænsning. Institutionen har ergoterapeut, der er uddannet i bl.a. mentale tests samt funktionsvurderinger, herunder hjælpemidler. Ergoterapeuten kan med disse tests vurdere, hvilke niveau de individuelle aktiviteter bør ligge på.

Flere af brugerne i plejekollektivet har en grad af hukommelses- og koncentrationsbesvær bl.a. som følge af et mangeårigt misbrug. Aktivitetstilbuddene tilpasses på en sådan måde at brugerne oplever udfordring og vækst eller som minimum vedligeholdelse af aktuelle ressourcer.

Udfordring:

I udviklingsplanen for 2005-2007 vil vi have fokus på den ergoterapeutiske indsats, således at brugerne oplever en mere indholdsrig hverdag, der bygger på egenomsorg.

Målsætning:

Brugeren tilbydes individuelle aktiviteter, der identificeres, konkretiseres og afstemmes med brugerens mentale og fysiske kompetencer.

Kvalitetsmål:

Inden udgangen af 2006 er der gennemført en objektiv, ergoterapeutisk vurdering af alle brugere i Plejekollektivet. Denne vurdering registreres i brugerjournalen og udgør grundlaget for niveauet af de fremtidige aktivitetstilbud.

For nyindskrevne brugere skal vurderingen være gennemført indenfor de tre første måneder.

Metode:

Ergoterapeuten vil drøfte behovet for aktivitetstilbud med den enkelte bruger sammen med dennes faglærer og kontaktpersonen. Når disse forhold er afklaret, vil brugeren blive præsenteret for den individuelle vifte af relevante og tilpassede tilbud.

Det er Ergoterapeutens ansvar, at tilbyde brugerne;

• en bagedags seance pr. uge incl. planlægning og indkøb med brugeren,
• to spilledage pr. uge og
• div. kognitive tests

Ovenstående er både med henblik på koncentrations- og hukommelsestræning, samt styrkelse af den enkeltes funktionsniveau.

Dokumentation af sygeplejen.

Udfordring:

Vores nuværende sygeplejekardex kan ikke anvendes optimalt, da det udelukkende er sygeplejeorienteret. Pædagogerne har af den grund svært ved at dokumentere deres faglige observationer, mål og handlingsstrategier i dette kardex.

Der er efter indvielsen af Plejekollektivet ansat pædagogisk uddannet personale. Pædagogerne anvender samme kardex som sygeplejepersonalet. Siden oprettelsen af plejekollektivet har vi konstateret, at der er behov for et større dokumentarisk fokus på det pædagogiske relationsarbejde.

Når kardex ikke anvendes korrekt, kan det få den konsekvens, at nyttige oplysninger udebliver eller forsvinder i informationsmængden og, at både plejen og pædagogikken derfor i yderste konsekvens kan blive for løs og ikke tilstrækkeligt styret. For personalet kan det medføre reduceret struktur, kvalitet og målbarhed i forhold til planlægningen af arbejdet.

Målsætning:

I Plejekollektivet vil vi have fokus på at layout af kardex tilpasses på en sådan måde, at det også bliver anvendeligt for dokumentation af det pædagogiske relationsarbejde.

Det nye koncept forventes at forbedre krav til både sygeplejeprocessen, sygeplejedokumentationen og til det pædagogiske relationsarbejde. Det skal medvirke til en målrettet, kontinuerlig og intensiv tilgang til den enkelte bruger. Formålet er således, at brugerne og personalet hurtigere får identificeret brugernes individuelle behov og derigennem får igangsat en målrettet pleje, om-sorg og relation.

Kvalitetsmål:

Korrektion af kardex og implementering af dette vil fortsætte indtil hele personalegruppen føler sig trygge i anvendelsen. Vi forventer, at opgaven er indarbejdet med en evaluering inden udgangen af 2006.

Afdelingens dokumentationsgruppe vil sikre, at kardex tilpasses til de nye behov, og at personalet bliver undervist i brugen. Gruppen vil løbende indhente medarbejdernes kommentarer / rettelsesforslag og bruge disse som grundlag i den kommende evaluering.

Økologisk kost.

Udfordring:

Der tilbydes i dag konventionel kost til brugerne i Plejekollektivet.

Københavns Kommune har siden 2002 afsat midler til at støtte økologisk omlægning og har et mål om, at mindst 75% af maden i døgninstitutionerne , skal være økologisk inden 2008. Den konventionelle kost er derfor efter Borgerrepræsentationens beslutning om omlægning til økologi, ikke fremtidssikret. I denne udviklingsplans periode vil vi derfor have fokus på en delvis om-lægning af den konventionelle kost til økologisk kost på en sådan måde, at vi opfylder Københavns Kommunes mål, der både tager afsæt i tanken den kulinariske gevinst og det rene drikkevand.

Målsætning:

I Plejekollektivet anvendes økologiske kost. Denne bedrer brugernes almene sundhedstilstand og dermed immunforsvar.

Kvalitetsmål:

Omlægningen fra konventionel kost til 75% økologisk kost vil være implementeret inden marts 2006.

Metode:

Økonomaen, sygeplejefaglig leder og de to daglige ledere fra henholdsvis Plejekollektivet og Plejeafdelingen er tilmeldt kommunens kursushold i omlægning til økologisk kost. De har både haft møder med Miljøkontrollen samt deltaget i Temadag for Dogme-på-Døgn 2. Handlingspla-nen er, at der inden udgangen af 2005 skal ske en økologisk uddannelse af økonoma og tre køk-kenansvarlige. Der skal foretages en gennemgang af det sidste års kostbudget for at finde steder, hvor der kan ske en reducering af det konventionelle indkøb som dermed giver en besparelse. Denne besparelse skal være så stor, at den dækker den merudgift som omlægningen til økologien koster. Personalet og brugere skal medinddrages i de lokale formelle og uformelle drøftelser samt på de lokale personalemøder.