Der er på Specialinstitutionen Forchhammersvej tale om meget langvarige behandlingsforløb.
Institutionen har med undtagelse af Plejeafdelingen et forholdsvis lille flow og få udskrivninger.
Stort set ingen brugere udskrives til videre behandling hos egen læge, eller til hospitals- eller plejehjemsophold.
Der har siden 2001 konstant været en belægning på Ambulatoriet på ca. 150%.
Registreret fuld udnyttelse af pladskapaciteten på Plejeafdelingen er vanskelig, hvilket blandt meget andet hænger sammen med et større antal særlig belastende terminalplejeforløb samt manglende registreringer af indlæggelser fra de Interne Bofællesskaber.
Af generaliserede resultater for behandlingsindsatsen kan nævnes, at brugergruppen har opnået en højere grad af stabilisering af stofafhængigheden gennem substitutionsbehandling, den medicinske behandling af HIV og andre lidelser samt gennem det tværfaglige arbejde som institutionen tilbyder.
Flere har fået gavn af de kortere og mere intensive plejeindlæggelser.
En større del af brugergruppen har fået forbedret deres boligsituation.
Der er sikret en væsentlig reduktion af kriminalitet.
Institutionens netværksfunktion er forbedret ved etablering af Cafe og aktiviteter.
Kønsfordelingen er 57% mænd og 43% kvinder,- hvilket både er en større andel kvinder end behandlingssystemet total, men også en forøgelse af andel kvinder på Specialinstitutionen Forchhammersvej end tidligere.
Antallet af under 30-årige er begrænset til ganske få.
Aldersgennemsnittet er over 40 år.
Antallet af indvandrere / flygtninge er begrænset til ganske få.
Hovedparten af brugergruppen har under 9 års skolegang og ingen uddannelse.
Stort set alle er udenfor arbejdsmarkedet.