PLEJEAFDELINGEN SØGER AFLØSERE TIL ET ARBEJDE MED FRIHED, MEDANSVAR OG VÆRDI
Hvis du kan svare JA til dette, så vækker du vores interesse.
Afløsere til vores Plejeafdeling, der er et sundhedstilbud, til de svageste stofafhængige eller syge hjemløse. Afdelingens rammer bærer præg af ”hjemlig atmosfære”. Der er plads til 8 brugere, fordelt med 4 på 2 etager. Plejeafdelingen yder sygepleje til brugere med behov for sårpleje, afgiftning, abstinensbehandling, rekreation, medicinkontrol, vægtøgning, behandlingstiltag til følgesygdomme af HIV og AIDS. Indlæggelsesforløbene er typisk af 1-2 ugers varighed. Til tider arbejder vi også med terminalpleje.
Vi ser muligheder i akupunktur og anden alternativ behandling i vores Plejeafdeling, der har eksisteret i mere end 10 år. Der er en god og tydelig struktur.
Der er indskrevet, mere end 120 brugere i vores ambulatorium og 8 i vores Plejeafdeling. Vi har en café og et motionscenter. Eksternt har vi et kollegium og et opsøgende team. Vores samarbejdspartnere er mangfoldige, men primært er kontakterne til Københavns Kommunes Rådgivningscentre og ambulatorier. Vi har en tæt kontakt til herbergerne, værestederne, sygeklinikkerne og H:S. Vi samarbejder med andre instanser og kommuner, der yder støtte m.v. til stofafhængige.
Vi har et godt sammenhold i personalegruppen med både humor, omsorg og tid til hinanden. Vi har fokus på, at vi hver især har forskellige ressourcer og vi anerkender hinandens forskelligheder. Vi holder af vores arbejde, fordi vi hér har tid til at udføre den service, som efterspørges af brugerne og samarbejdspartnerne. Vi arbejder med at vidensdele, og forsøger, at pleje det gode samarbejde vi har til vores samarbejdspartnere. Et samarbejde der kommer vores brugere til gode.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter principperne om Ny Løn.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos mig ved telefonisk henvendelse på tlf. nr. 3520 0956 eller 3536 2285.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Vi afventer din ansøgning, der tilføjet relevante oplysninger sendes til:
Specialinstitutionen
Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg
Att. sygeplejefaglig leder Anja Koblauch