Internetpolitik

Internet
Internettet er primært et arbejdsredskab til søgning af informationer. Brugen af Internettet til privat formål kan kun ske i begrænset omfang, såfremt det er nødvendigt at søgningen finder sted i arbejdstiden. Ved privat brug af Internettet, er medarbejderne repræsentanter for Kommunen og skal agere ansvarsfuldt korrekt etisk, og overholde enhver lovgivning.
Al form for downloading af programmer, video, lyd mm. må ikke finde sted., da det kan medføre alvorlige IT- problemer. Desuden kan det resultere i store kapacitetsproblemer.
Den enkeltes medarbejdernes færden på Internettet efterlader et "elektronisk spor". Medarbejderne skal orienteres herom, samt at en mistanke om misbrug kan give anledning til, at medarbejderens Internetbrug undersøges nærmere. I tilfælde af mistanke om misbrug vil medarbejderen blive orienteret, inden der evt. bliver foretaget en undersøgelse af medarbejderens brug af Internettet.
Kalender
Principielt bør der være fri adgang til læsning af alle medarbejderes kalendere. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan kalenderadgangen dog afgrænses til særligt definerede grupper.
Der skal være fri adgang til at foretage kalenderforespørgsel i forbindelse med mødeindkaldelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan kalenderadgangen dog afgrænses til særligt definerede grupper. Der bør gives mulighed for at private gøremål kan noteres i kalenderen.
Disse kan enten mærkes "privat" således at indholdet i en evt aftale ikke kan læses af andre, eller man kan blot skrive "fraværende".
Hjemmepc'er
De medarbejdere der har fået en arbejdscomputer opstillet i hjemmet af Forvaltningen, skal overholde de retningslinier, der generelt gælder for email og Internettet.
En større brug af pc'en til private formål accepteres, under henvisning til at det kan være hjemmets eneste computer med Internetadgang.
Der må af sikkerhedsgrunde ikke må downloades programmer mm. som ikke er autoriserede.